Menu

Bliv bedre til det,
der er vigtigt for dig.

Om os

Er du klar?

Hos mbm group er vi klar til at hjælpe dig med at løse opgaver indenfor bl.a. ledelse, effektivitet og formidling. Vi kan tilbyde procesforløb, undervisning og sparring for både private virksomheder og offentlige institutioner, men uanset hvad vi laver, så kan vi kun være med til at gøre en forskel, hvis DU er klar til at ændre adfærd!

Services

Flyt dig!

Vi er ambitiøse på dine vegne, og vi brænder for at hjælpe dig og dine kolleger med at blive bedre til at kommunikere, arbejde sammen, holde fokus, sætte mål, løse jeres opgaver, snakke med jeres kunder og meget mere. Er det nu?

Effektivitet:

Få overskud i hverdagen!

Effektivitet handler ikke om at yde mere. Det handler derimod om, at du får det ud af tiden, du gerne vil. Der mangler sjældent ønsker, ordrer og krav fra os selv eller fra omgivelserne. Til gengæld mangler der typisk en klar fornemmelse af, hvor vi skal hen, og hvad der er vigtigst for at nå frem!

Formidling:

Ram plet med dit budskab!

Vi ved alle sammen hvad der kendetegner en dygtig formidler, men hvor er det lige præcis vi selv skal sætte ind, hvis vi ønsker at arbejde med vores egne evner indenfor formidling? Få inspiration og konkrete værktøjer til at formulere dig klart, så du kan "sælge" dit budskab med overbevisning.

Ledelse:

Bliv en bedre leder!

Nogle ledere er uddannet indenfor ledelse. Andre er blevet udnævnt, fordi de er dygtige til deres fag og dermed fungerer som rollemodeller for de øvrige medarbejdere. Og så er der dem, som bare er født til at gå forrest. Men uanset hvor DU står som leder, så kan sparring udefra og friske øjne på opgaven være en vigtig del af udviklingen af din rolle som leder og din evne til at lede og motivere dine medarbejdere.

Cases

Vores kunder former os.

Fælles for vores kunder er, at de ofte efterspørger nye udviklingsmuligheder for både ledelsen og medarbejderne. Indsigt i mange forskellige brancher giver os mulighed for at bruge vores erfaringer på tværs og tænke nyt.

Klik på billederne for at læse mere:

Mette Bugge - indehaver

Mette Bugge er uddannet HR-manager og startede mbm group i 2004. Se Linkedin profil

Overskud i hverdagen, Aalborg Universitet

mbm group arbejder sammen med Aalborg Universitet omkring gennemførslen af åbne kurser inden for effektivitet, hvor der på tværs af de forskellige fakulteter arbejdes med konkrete værktøjer til at øge effektiviteten og skabe bedre balance i hverdagen. Målet med kurserne er at medarbejderne får sat fokus på det der er vigtigt, så de kan få styr på deres egen prioritering og planlægning. Det hjælper dem til komme mere på forkant med opgaverne i hverdagen samtidig med at de oplever mere arbejdsglæde og overskud i hverdagen.

Præsentation og Formidling, Leman

mbm group har gennemført et forløb for 10 speditører hos LEMAN, som skulle undervise deres kolleger på verdensplan i brugen af et nyt TMS system. Forløbet gav speditørerne inspiration og konkrete værktøjer til at arbejde med de elementer i undervisningen, der lå udover den konkrete formidling af teknisk viden, samt sikkerhed og tryghed i rollen som undervisere. Derudover blev speditørerne i stand til i fællesskab at udarbejde det materiale, der blev brugt i undervisningen af kollegerne.

Lederudvikling, Ledernes KompetenceCenter

mbm group arbejder sammen med Ledernes KompetenceCenter omkring gennemførslen af kurser indenfor ledelse, hvor der arbejdes med bl.a. værdibaseret ledelse, forandringsledelse, ledelse i praksis, konflikthåndtering, personaleledelse og ledelsesprofiler. Hos Lederne Østjylland tilbydes der eksempelvis kurser for deres unge medlemmer, hvor de unge ledere får inspiration til at arbejde med ledelse på flere niveauer og konkrete værktøjer til ledelse i praksis, herunder både ledelse af processer, medarbejdere og sig selv.

Det siger kunderne om mbm group:

  • [ KONFLIKTHÅNDTERING ]

    Mette Bugge er en dygtig, energisk og meget velforberedt underviser, som fagligt og teoretisk kan sit stof. Hun er levende i sin formidling og fanger hurtigt historier, jargon og udtryk, som derefter anvendes i konkrete eksempler. Kurset var af stor værdi for mine medarbejdere, der gik derfra med håndgribelige teknikker og værktøjer som nu anvendes i praksis.

    Malene Rasmussen Leder, Horsens Kommune
  • [ ROLLEN SOM NY UNDERVISER ]

    Som TMS specialist har jeg faciliteret workshops for mine amerikanske kolleger omkring vores nye TMS system. Vi brugte den undervisningsskabelon vi havde udarbejdet sammen med Mette Bugge til at planlægge vores workshops og det virkede rigtig godt, og vi fik lavet den rette kobling mellem teori og praksis. I LEMAN er vi vant til at arbejde meget forskelligt på verdensplan, så at slutte af med klapsalver ”over there” må vist betegnes som en succes. Altså - vores succes er baseret på at Mette havde succes med at undervise os! Herfra en kæmpe ros for at gøre vores arbejde nemmere.

    Rudi Midtgaard Pedersen TMS Specialist, LEMAN
  • [ LEDERUDVIKLING ]

    Jeg har mødt Mette Bugge fra MBM Group gennem serviceprojektet i Hanstholm. Hendes bidrag i projektet har givet mig konkrete redskaber og skabeloner, som hjælper mig til at strukturere dagligdagen. Mette er en meget energisk person, der formår at viderebringe hendes budskaber så alle forstår det. Udbyttet har klart været at jeg er blevet opmærksom på nogle uhensigtsmæssige arbejdsmønstre i min virksomhed, som jeg er gået i gang med at ændre.

    Jesper Pedersen Direktør, Hanstholm Skibssmedie
  • [ FORMIDLING ]

    Mette Bugge og mbm group har gennem kurset Formidling givet mig konkrete redskaber og metoder til at løse de udfordringer, jeg oplever i rollen som underviser. Redskaberne hjælper mig til at få forberedt min undervisning hurtigere og mere målrettet. Derudover har jeg fået metoder til at inddrage forskellige læringspræferencer uden at bruge så meget tid på det.

    Anna Marie Lassen Underviser på Ergoterapeutuddannelsen, UCN

Kontakt

Skub os - tak!

Vores indsigt i og arbejde med mange forskellige private virksomheder og offentlige institutioner giver os mulighed for at bruge vores erfaringer på tværs af brancher. Men vi er altid på udkig efter nye og spændende relationer, der kan skubbe lidt til vores skråsikkerhed.

Send os en besked
Sender...
Din besked blev sendt, tak!
Kontakt information

mbm group

Find os her:

mbm group ApS
Fjordgade 8 . 9000 Aalborg
CVR-nr. 3055 0595

Skriv til os:

info@mbmgroup.dk

Ring til os:

+45 7020 8996